Spørgsmål og svar vedrørende Viasat’s skift af kodningssystem
Nedenstående tekst er en revideret udgave af den information som Viasat udsendte til sine forhandlere sidst i 2003. Informationen er primært gældende for danske brugere.
Hvad er der ved at ske?
Hvorfor gør Viasat dette?
Hvad er VideoGuard?
Hvem er NDS?
Hvad indebærer skiftet fra Viaccess til VideoGuard?
Hvad kommer der til at ske?
Hvornår kommer opgraderingen af Viasat-godkendte modtagere til at foregå?
Hvordan foregår ombytningen af parabolkort?
Hvornår forventer Viasat at være færdige?
Hvilke modtagere er godkendte af Viasat?
Hvordan vil Viasat håndtere opgraderingen af modtagerne?
Hvad nu hvis jeg har en modtager der IKKE er Viasat-godkendt?
Hvad med andre hardware leverandører?
Vil opgraderingen af min Viasat-godkendte modtager koste noget?
Bliver VideoGuard ikke bare knækket i morgen?
Hvornår får jeg signal når jeg har tegnet abonnement hos min forhandler?
Hvis parabolkortet er parret med en specifik modtager, kan jeg så ikke tage parabolkortet med i sommerhuset og bruge det der?
Hvad med CA-moduler?
Vil Viasat Basis-pakken med TV3 og 3+ fortsætte i Viaccess?
Bliver der en VideoGuard light version, som kan håndteres af ikke Viasat-godkendte modtagere?
Hvad er der ved at ske?
Viasat skifter kodningssystem fra Viaccess til VideoGuard fra NDS.
Top
Hvorfor gør Viasat dette?
Igennem alt for lang tid har alt for mange personer haft illegal adgang til Viasat platformen. Der har udviklet sig et piratmarked, som hverken forhandlere, Viasat, eller betalende kunder kan være tjent med. Viasat ønsker at komme dette illegale marked til livs. Det sker gennem valg af et nyt kodningssystem, nemlig VideoGuard.
Top
Hvad er VideoGuard?
VideoGuard er Viasat’s nye kodningssystem, som skal erstatte Viaccess.
Top
Hvem er NDS?
NDS er virksomheden bag VideoGuard. NDS er verdens største indenfor sit felt (Conditional Access) med en global markedsandel på 35%.De arbejder med en helt unik teknik, som hidtil har værnet overordentligt effektivt mod illegal adgang til platformen. Den største og vel nok mest kendte af NDS’ kunder er BskyB i England med 7 millioner husstande. For mere information omkring NDS se på på deres website: www.nds.com
Top
Hvad indebærer skiftet fra Viaccess til VideoGuard?
Valget af nyt kodningssystem indebærer, at alle Viasat-godkendte parabolmodtagere skal opgraderes til det nye kodningssystem VideoGuard. Ligeledes skal alle eksisterende Viaccess parabolkort udskiftes med VideoGuard parabolkort. De Viasat-godkendte modtagere, der sælges i dag med Viaccess kodningssystem og Viaccess parabolkort, vil blive opgraderet. I fremtiden vil der blive solgt modtagere, som er født med VideoGuard. Der vil være en overgangs periode, hvor der vil blive solgt modtagere af begge typer.
Top
Hvad kommer der til at ske?
Det kommer an på hvilken modtager du har. Har du en Viasat-godkendt modtager, vil Viasat garantere, at du har adgang til Viasat’s kanaler efter overgangen til VideoGuard. En kunde med en Viasat-godkendt modtager er således sikret signal, også efter opgradering.
Top
Hvornår kommer opgraderingen af Viasat-godkendte modtagere til at foregå?
Selve opgraderingen kommer til at falde i to tempi:
- Opgraderingen af modtagere fra nuværende Viaccess til VideoGuard.
- Ombytning samt registrering af parabolkort: Alle Viaccess parabolkort skal udskiftes med parabolkort med VideoGuard. VideoGuard parabolkort bliver parret med en specifik modtager. Parabolkortet kan altså ikke anvendes til andre modtagere. Dette giver maksimal sikkerhed for Viasat’s kanaler.
Top
Hvordan foregår ombytningen af parabolkort?
I forbindelse med opgraderingen skal eksisterende parabolkort erstattes med parabolkort fra NDS. VideoGuard fungerer ikke med eksisterende Viaccess parabolkort. Ombytningen vil blive foretaget af Viasat’s kundeservice. Der vil kun blive udleveret VideoGuard parabolkort til Viasat-godkendte modtagere.
Top
Hvornår forventer Viasat at være færdige?
Viasat forventer, at denne proces vil være gennemført i løbet af sommeren 2004. På et tidspunkt kort herefter ophører Viasat med at sende kanalerne i Viaccess krypteringssystem. Herefter vil man kun kunne følge Viasat kanalerne med et VideoGuard parabolkort.
Top
Hvilke modtagere er godkendte af Viasat?
Nokia DVB 9780S
Nokia DVB 9802S
Nokia DVB 9902S
Nokia 220S
Sagem ISD 4150
Thomson DSI 35 TH
Triax DSI 350TX
Triax DSI 354TX
Strong STR 8700
Humax VACI 5350
Humax VA-OTV
Pace DS-420NV
Kun modtagere med OpenTV kan p.t. blive godkendt af Viasat.
Top
Hvordan vil Viasat håndtere opgraderingen af modtagerne?
Viasat vil håndtere én bokstype ad gangen. Opgraderingen vil foregå via satellit eller via manuel installering afhængigt af, hvilken modtager det drejer sig om. Ejere af Viasat-godkendte modtagere vil modtage brev omkring fremgangsmåden for opgradering.
Top
Hvad nu hvis jeg har en modtager der IKKE er Viasat-godkendt?
Den eneste måde du kan få det fulde udbytte af Viasat’s kanaler og Viasat platformen, er ved at have en Viasat-godkendt modtager. Viasat kan ikke give garanti på andre modtagere.
Top
Hvad med andre hardware leverandører?
Viasat vil indlede forhandlinger med andre hardware leverandører med henblik på opgradering til VideoGuard. Viasat kan imidlertid ikke give garanti for, at der vil blive fundet en løsning. Ligeledes kan Viasat ikke garantere, at en evt. løsning vil finde sted inden lukningen af Viaccess.
Top
Vil opgraderingen af min Viasat-godkendte modtager koste noget?
NEJ! Opgraderingen til VideoGuard kommer til at fungere på den måde, at du selv skal downloade ny software. Viasat vil gennem forskellige kanaler orientere dig om, hvorledes dette skal håndteres. Dette afhænger dog af, hvilken modtager du har. Viasat vil sende et brev med informationer om praktiske forhold i forbindelse med opgraderingen. Viasat’s kundeservice og tekniske afdeling kan også hjælpe, og endelig vil din forhandler have adgang til informationer om, hvorledes man kan hjælpe en kunde med opgraderingen.
Top
Bliver VideoGuard ikke bare knækket i morgen?
VideoGuard er i sin form og struktur så unik, at de næppe bliver knækket foreløbig. Der har ikke været nogle problemer med VideoGuard siden 1997, hvor en ældre kortversion blev knækket. NDS foretager en lang række tiltag for hele tiden at varetage systemets sikkerhed. Det gør de på mange måder og dette gør, at Viasat har stor tiltro til den kompetence, som NDS repræsenterer.
Top
Hvornår får jeg signal når jeg har tegnet abonnement hos min forhandler?
Du får signal allerede den første dag, når du køber en modtager med VideoGuard. Modtagere solgt med VideoGuard vil være født med et åbningssignal på dele af Viasat Basis-pakken, som vil vare i 14 dage fra modtageren aktiveres første gang via en IVR (voice respons tjeneste). Når du har indsendt din korrekt udfyldte lejeaftale fremsendes VideoGuard parabolkortet i løbet af 5 hverdage. Efter du har modtaget dit parabolkort, skal du aktivere dette ved at lade dig registrere via en IVR eller ved at kontakte Viasat’s kundeservice – herefter aktiveres kortet indenfor få timer. Denne fremgangsmåde vil være nærmere beskrevet i den Velkomstbrochure du får sammen med parabolkortet.
Top
Hvis parabolkortet er parret med en specifik modtager, kan jeg så ikke tage parabolkortet med i sommerhuset og bruge det der?
Jo – det kan du godt, men det kræver at du også tager modtageren med. For at håndhæve den størst mulige sikkerhed, kan kortet kun benyttes på én specifik modtager.
Top
Hvad med CA-moduler?
Der er ikke produceret CA-moduler til håndtering af VideoGuard for konsument markedet. CA-moduler giver ikke den samme sikkerhed, som en modtager med indbygget VideoGuard vil kunne give. Det er vitalt for NDS og Viasat at iagttage alle forhold, som er af betydning for sikkerheden omkring systemet. Med andre ord; CA-moduler med VideoGuard vil ikke kunne leveres, idet de ikke eksisterer.
Top
Vil Viasat Basis-pakken med TV3 og 3+ fortsætte i Viaccess?
Der er ikke planer om, at Viasat Basis-Pakken skal køre videre i Viaccess. Der er tale om en total overgang til VideoGuard med det formål udelukkende at sende Viasat-kanalerne i VideoGuard.
Top
Bliver der en VideoGuard light version, som kan håndteres af ikke Viasat-godkendte modtagere?
Der er ingen aktuelle planer om at arbejde med mere en én version af VideoGuard. Dermed er der kun én måde, hvorpå man kan modtage Viasat-kanalerne, nemlig ved hjælp af en Viasat-godkendt modtager samt et parabolkort fra NDS.
Top
|